Flåtcirkus

”Du er jo et omvandrende flåtcirkus, schæfer!” råbte jeg.

”Jamen, jeg er jo en farlig schæfer. Jeg forstår slet ikke, de tør,” udbrød bølleschæferen.

Fem kravlende og tre sugende skovflåter har jeg pillet af pelsdyret i denne uge. Og i sidste uge var der - inde i stuen under leg et godt stykke tid efter vi var kommet hjem fra gåtur – en flåt, der sprang fra hans pels over på mig. Jeg opdagede den kun, fordi jeg hørte den råbe:
”Geronimooo!”

Vi har så mange flåter her i det nordskånske. Sådan var det også sidste år. Man behøver ikke bevæge sig ud i skoven for at finde dem, de sidder tæt på hvert græsstrå af en vis længde, vi har dem også i haven. Hver femte flåt menes at bære Borrelia, og anbefalingen om tætsluttende tøj hjælper jo ikke meget, når de bringes hjem af hunden og derefter springer på ejeren.

Jeg tjekker schæferen grundigt en gang om dagen. Hvis man får dem af inden der er gået 24 timer, så skulle de ikke kunne nå at overføre Borrelia. Som hundeejer bør man også tjekke sig selv grundigt, morgenens brusebad er et oplagt tidspunkt, synes jeg.

Schæferen bliver ellers forebyggende behandlet. Jeg bruger et naturpræparat, der på ham virker bedre end de kendte kemi-produkter i nakken.

Engang for nogle år siden anbefalede apoteket mig et halsbånd mod flåter. Da schæferen fik det på, begyndte han at tabe pelsen. Jeg undersøgte derfor, hvilke erfaringer der var med bivirkninger, og de halsbånd burde jo være forbudt. Jeg returnerede det og foreslog pigen på apoteket, at hun selv gik med det en uges tid.
Det ville hun ikke.
”Hvordan kan du så stå og anbefale det til bølleschæferen?” spurgte jeg.
Det kunne hun ikke svare på. Og hun ville i øvrigt heller ikke give mig pengene tilbage.

Bog om bølleschæferen på vej

Fra flere sider har jeg fået opfordringer til at skrive en bog om bølleschæferen. Den er skrevet; men endnu er udgivelsestidspunktet ikke fastlagt. Jeg håber på i løbet af 2012. Titlen er ”Bølleschæferen og pjoklederen.”


Manus til bogen er skrevet i samme tone, som kendes her fra bloggen. De beskrevne situationer er grundlæggende sande og udsprunget af hverdagen, bortset fra visse indlysende overdrivelser. Vores hus, byen og folk i den er også inspireret af virkeligheden samtidig med, at det er en slags parallelverden, hvor alt kan ske.

Mens jeg venter på, at bogen udkommer, har jeg lavet en side på facebook for bogen. Siden hedder også ”Bølleschæferen og pjoklederen”. På siden vil jeg fortælle om bogens vej mod udgivelse, der vil være uddrag fra bogen og fra bølleschæferens hverdag. Det vil som udgangspunkt ikke være tekst, som du kan læse her på bloggen, derfor vil jeg invitere alle bloglæsere til at klikke ”like” inde på siden og blive venner med bølleschæferen på facebook, således at I får alt på siden direkte ind i jeres facebook-news feed. Her er linket til facebook-siden:

http://www.facebook.com/schaeferenogpjoklederen.


Dagens facebook-status fra schæferen lød således:

”Vågn op, det er bølleschæferen, der taler: Lige nu sidder pjoklederen og laver konklusioner på nogle tal, kurver og giraffer, som Mark Sukkerberg har lavet til ham. Pjoklederen er nemlig en meget klog mand, det er vist kun beskedenhed, der afholder ham fra at påpege det selv. Oftere end han gør. Pjoklederen siger, at giraffen viser, at sidens venner tilsammen har 26.713 fb-venner. Så hvis alle deler denne her status, så tror jeg, at jeg med garanti har 25.000 venner inden frokost. Og det er helt sikkert flere end sværvægtsweileren.”

Gode venner

”Hvem bestemmer hjemme hos jer?” spørger sværvægtsweileren med højt hævet hale og den gamle mand i snor langt bagude.

”Det gør jeg da,” svarer bølleschæferen.

”Mon?”

”Ja, har du måske nogensinde hørt pjoklederen råbe ad mig eller set ham rive i snoren?”

Her finder jeg det nødvendigt at bryde ind med stor alvor og præcisere:

”Hør her, schæferen er min gode ven. Og en god ven råber man jo ikke ad eller river fat i med voldsomme ryk. Men jeg er altså altid den af os, der vejleder og tager beslutningerne.”

Og schæferen tilføjer:

”Og fordi vi er så gode venner, bider jeg ham ikke.”

Schæferen folder sig ud

Ved I, at bølleschæferen har for vane at folde sig ud over flere sider i magasinet Hund&Hund? Ved I hvad en fisenbi er? Kender I sportsgrenen styrtnumse?

Hvis ikke, læs - gratis online - om schæferen i det seneste nummer af Hund&Hund, side 54-57.

http://hh.dynamicpaper.info/1012/

Sigtet schæfer

Dommeren læser op fra anklageskriftet:
”Bevismateriale A: 1 stk. blå balladebold. Bevismateriale B: 1 stk. skæv badeværelsesdør. Bevismateriale C: Foto af 1 stk. bølleschæfer og 3 balladebolde på gerningstidspunktet.”

Dommeren kikker over de runde briller:
”Jeg giver ordet til sagsøger.”
Jeg rømmer mig.
”Tre gange er det nu sket, at badeværelsesdøren har været umulig at åbne, når jeg var færdig i badet, fordi der har ligget en blå balladebold i vejen. Da bølleschæferen har været den eneste tilstedeværende på krageslottet på gerningstidspunktet, må han være den skyldige. Desuden er den nye blå balladebold særlig slem, idet den ikke flytter sig en tøddel, når døren rammer den, men bare ligger på stedet og lader sig trykke ud af facon. På den måde blokerer den effektivt, og det er umuligt at komme ud fra badeværelset, høje dommer.”
Dommeren løfter blikket op over de runde briller:
”Hvad har schæferen at sige til sit forsvar?”
Schæferen slikker sig om næsen:
”Store dommer, jeg anmoder om lov til at afhøre pjoklederen.”
Dommeren nikker. Schæferen smiler.
”Pjokleder, du siger, at den nye balladebold er særlig slem?”
”Ja.”
”Hvem har købt den?”
”Øh, det har jeg.”
”Aha!!”
Schæferen holder en kunstschæferpause, smiler og siger blidt:
”Pjokleder, du har under edsansvar anført, at du har oplevet balladeboldblokeretbadeværelsesdør tre gange. Er det korrekt?”
”Ja.”
”Har du gjort noget for at forhindre dette efter første eller anden gang?”
”Øh, jeg synes jo, at …”
”Svar venligst på spørgsmålet. Har du f.eks. balladeboldsikret krageslottet, inden du gik i bad?”
”Øh, nej.”
”Aha!!”
”Men jeg …”
”Altså har du intet gjort! Jeg har ikke flere spørgsmål, højtidelige dommer.”

Børge er en fiskekammerat og til daglig byretsdommer ved vestkysten. I dag er han på besøg her. Jeg kan jo lige så godt benytte mig af lejligheden, derfor har jeg stævnet schæferen.

Børge ser over de runde briller:
”Thi kendes for ret: Jeg frifinder herved sigtede schæfer for alle anklager. Jeg idømmer herved sagsøger, det er dig, pjokleder, for grov uagtsomhed ved indkøb og omgang med balladebold. Erstatning som følge af dette, samt modpartens sagsomkostninger, udredes af sagsøger, som betaler schæferen en samlet erstatning på ti griseører og to stykker marcipanlagkage. Retten er hævet!”

Et dødsfald:

Vi fandt et af ”vores” frækdyr ude på vejen. Det var den ene af de to vilde kaniner, den med de korte ører.
”Den er da blevet overhalet af en bil,” mente schæferen, og det kunne man vel egentlig godt sige.

For et par uger siden havde schæferen løbet den op ude i haven og jaget den hen i en krog ved udhuset, hvor den stod og trykkede sig. Jeg bad ham om at lade den løbe. Det bragte han på bane nu igen, schæfere er iskolde:
”Så kunne jeg da lige så godt have gjort den ovnklar forleden. Nu kan den jo ikke bruges,” han pegede med en skuffet pote.
Så blev han eftertænksom og spurgte:
”Når vi har været i skoven, og jeg har løbet og lægger mig træt i kurven, så siger du tit, at jeg er helt flad. Men jeg er da ikke så flad som kaninen dér, vel?”

På vej ind glemte han et kort øjeblik, at han er en frygtelig farlig og kynisk schæfer og sagde:
”Det er nu alligevel synd for den lille frækkanin.”
Så nu har vi aftalt her i eftermiddag at ære den lille frækkanins minde og ønske hvil i fred med en lille andagt, hvor vi drikker gravøl (mest mig) og spiser blødt brød (formentlig mest schæferen).

Tag den så!

Vi har gjort det igen, bølleschæferen og jeg, bragt terror og panik til den lille sagesløse nordskånske by, hvor vi bor. Så længe det varer.

Det var nede ved søen, vi havde været inde på marken og gik ad den smalle dyreveksel på skråningen. Da vi kom om hjørnet og havde udsigt til søen, stien og broen, kom der en ung pige med en lille silkepuddel.

Da jeg kender schæfersheriffens temperament og hans hurtige pote på bødeblokken, stoppede vi nogle meter før stien og lod dem passere. Men schæferen kunne selvfølgelig ikke holde kæft. Han rejste sig på bagbenene og stod 45 grader fremover i stram snor og uddelte en skideballe til den sagesløse silkepuddel. Både pudlen og den ligeså sagesløse unge pige så på os med store, nervøse øjne, mens jeg forsøgte at smile beroligende.

Da de var kommet ti meter væk, gik vi ud på stien, vi skulle samme vej. For at skabe lidt afstand imellem os benyttede jeg mig af et lille godistrick.

Når schæferen og jeg går tur, så stopper vi en gang imellem. Jeg siger ”stanna!” til ham (han er jo svensk), kaster 2-3 godis til alle sider. Derefter venter vi lidt, hvorefter han får lov til at finde dem. Vi bruger også en variant, hvor vi går sammen rundt og lægger et antal godis, hvorefter han så skal huske, hvor vi lagde dem. Da schæferen hverken hedder Bohr eller Einstein til efternavn, kan det være lidt af en udfordring for hans hukommelse. Han husker oftest placeringen af 3 godis, men har jeg lagt en fjerde kniber det.

I det her tilfælde beordrede jeg ”stanna” og kastede en enkelt godis frem ad stien. Så gik jeg ind foran schæferen, vendte ryggen til stien og pudlen, tog snoren af ham og stod og kikkede ud over søen, mens schæferens stirrede intenst på mig, og schæfersavl begyndte at dryppe på stien.
Jeg ventede lidt, så afstanden til pudlen blev størst mulig. Så sagde jeg, som jeg altid gør, og ret højt:
”Tag den så!”
Schæferen for frem, jeg drejede mig og opdagede, at pigen med pudlen stod kun 20 meter fra os (pudlen havde formentlig brugt tid på at besørge i skovbunden). Og vel at mærke i den retning, som schæferen galoperede.
Pigen skreg, greb pudlen og løb. Schæferen dykkede efter sin godis og fandt den efter få sekunder snuseri. Derefter så han forundret efter pige og puddel, der nu kun var en støvsky et par hundrede meter fremme.

Jeg har forberedt schæferen på, at en dag vil der måske komme en gruppe alvorlige mennesker og banke på krageslottets dør. Gruppen vil formentlig indeholde en repræsentant for grundejerforeningen, en person fra kommunen og en fra sognerådet samt den danske konsul for Nordøstskåne. De vil medbringe en dybtfølt appel til os om at flytte tilbage til Danmark.